Film

Leder du efter en filmefterskole i nærheden af Fyn? Så er Langelands Efterskole lige noget for dig!

Filmlinje

Langelands Efterskole er også en filmefterskole med vores populære filmlinje. Vi er meget ambitiøse, åbne og legende på linjefaget film.

På Filmlinjen fortæller vi røver- og løgnehistorier – alt fra gysere til comedy og du lærer om hele processen fra selve filmidéen til den store premiere.

Arbejdsopgaver på filmlinjen

På filmlinjen er året bygget sådan op, at der i starten vil være en række bundne opgaver, som for eksempel: Kamerateknik, lydteknik, greenscreen, klippekursus, den gode fortælling og tekniske udfordringer. Vi har fokus på fortællingen, kommunikationen på filmholdet, optageteknik og andre arbejdsmetoder i forbindelse med film.

I løbet af året vil opgaverne blive mere frie, og din kreativitet og kunnen kommer på arbejde. På filmlinjen kan du prøve dine idéer af og udvikle dig indenfor filmverden.

Undervisning på filmlinje

På filmlinjen skal vi se og analysere på forskellige slags film – fra de første stumfilm til de nyeste premiere kortfilm.
Vi deltager i filmfestivaler, har forskellige gæstelærere og tager også på besøg ude i den store filmverden for at samle inspiration og få indsigt i, hvad der rør’ sig.

Med filmlinjen kan du bruge den viden du får om filmbranchen hvis du senere i dit uddannelsesliv vil beskæftige dig med filmkunst. Du kan også bruge linjen til at blive klogere på, om filmbranchen er vejen at gå for dig.

Filmefterskole

Vi har vores egen biograf, hvor undervisningen blandt andet også foregår. Derudover har vi et topmoderne filmstudie, en greenscreen, noget semiprof optageudstyr og hvad der ellers er nødvendigt for at kunne uddanne efterskoleelever i filmens kunst.

På Langelands Efterskole kan alle være med – engagement er nemlig vigtigere end erfaring! Du behøver derfor ikke at have beskæftiget dig med hverken film, lyd eller lys før, hvis du bare er nysgerrig og motiveret for at lære noget nyt, så er du mere end velkommen på filmlinjen på Langelands Efterskole.

Vi glæder os til at møde dig.

Se film fra Langelands Efterskole her.