Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Langelands Efterskole


FORMÅL

Igennem arbejdet med elevernes og medarbejdernes trivsel, vil vi sætte fokus på mobning mellem elever, mobning medarbejdere-elever imellem og endelig mobning mellem medarbejderne. Det er vores mål, at denne strategi skal modvirke, at der forekommer mobning på Langelands Efterskole.


Langelands Efterskoles værdigrundlag

I vores værdigrundlag skriver vi:

”I et bredt fagligt spekter lader vi især kunst, musik og teater være vore skabende mødesteder. Her vil vi inspirere til udvikling af den enkelte elevs kvaliteter og evne til at udtrykke sig.

Mødet mellem individ og fællesskab er centralt i efterskolelivet. Derfor er ligeværdighed, demokratisk ånd og samtale de klare ledetråde i vort daglige liv med hinanden.

Vi tager udgangspunkt i den folkeoplysende og almendannende skoletradition. Med nærvær i de lokale og med bevidsthed om det globale søger vi at udvikle vores skole.

Vi udfordrer det hele menneske, således at den enkelte bliver funderet i sin krop, i sit følelsesliv samt i sin evne til at vurdere, beslutte og tage initiativ.

Således hviler skolen på den enkeltes villighed og mod til at udtrykke sig skabende og undersøgende i et forpligtet fællesskab. Et fællesskab der til gengæld skal være tryghedsskabende og rummeligt.”

Ligeværdighed, rummelighed, plads til forskellighed, og at føle sig tryg og accepteret, er grundpiller i vores daglige liv på Langelands Efterskole. Mobning er uforenelig med alle vores grundholdninger, og forståelse for vigtigheden af trivsel for den enkelte elev og medarbejder ligger til grund for denne antimobbestrategi.


Hvad forstår vi ved mobning?

Udelukkelse fra fællesskabet, længerevarende eller systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en elev er elementer i mobning. Mobning handler også om at udskille og udstille en anden person, og fører til mistrivsel hos den det går ud over. Mobning er også enkelte eller gentagne handlinger, som er krænkende, grænseoverskridende og ydmygende.

Ydermere forstås handlinger, der angriber den ramtes følelser, værdighed og status ligeledes som mobning. De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, herunder via elektroniske medier.

Krænkende handlinger kan være at latterliggøre, ydmyge, håne eller nedgøre en person. Det kan også være at udstille en person negativt, direkte eller via rygtespredning. Krænkende handlinger er også at udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter. Fysisk og psykisk vold er stærkt krænkende handlinger.

Krænkende handlinger, som den ramte ikke har indflydelse på og som personen har svært ved at forsvare sig i mod. Handlinger som udviser og forstærker en ulige magtfordeling mellem den/de mobbende og den ramte.

Mobnings konsekvenser

Ud over konsekvenserne for den, der er ramt af mobning, har mobning også følgende konsekvenser:

  • Mobning kan få negative konsekvenser for det generelle fællesskab ved, at mobningen er ubehagelig at overvære.
  • Mobning flytter grænserne for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt.
  • Mobning kan anvendes strategisk i en kamp om positioner i fællesskabet.
  • Mobning kan sprede sig og ramme enhver
  • Mobning skaber utryghed
  • Mobning har negativ indflydelse på den enkeltes identitet
  • Mobning har en negativ indflydelse på fællesskabet


Mobning kan hæmmes eller fremmes

Mobning accepteres ikke på Langelands Efterskole. Langelands Efterskoles værdigrundlag hviler på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem unge, voksne og forældre. Sårende eller nedgørende sprog mellem de unge og voksne på skolen accepteres ikke, hverken verbalt, non-verbalt eller på de sociale medier.

Fremgangsmåde i arbejdet mod mobning på Langelands Efterskole

Vi vil undersøge omfanget af mobning på vores skole, ved systematisk at bringe det op på de ugentlige trivselsmøder, de ugentlige fællesmøder og ved individuelle samtaler med eleverne.

Vi vil arbejde i vekslende grupper i alle skolens fælles aktiviteter, samt i undervisningen.

Vi vil evaluere de fælles aktiviteter og følge op på elevernes oplevelser. Vi vil have mobning med på dagsordenen til trivselsmøderne og emnet vil blive bragt op på de klassemøder, der afholdes hver fjortende dag. Vi vil afholde individuelle samtaler med alle elever, minimum 4-5 gange på et år.


Elevernes rolle

Vi forventer, at eleverne henvender sig til en lærer eller anden ansat, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal agere/reagere.

Ved at fortælle eleverne om vores strategi og forventninger til dem, og ved at følge den plan vi har lagt i antimobbestrategien, vil vi lære eleverne at tackle drillerier og mobning. Vi vil sætte mobning på dagsordenen til vores fællesmøder og via forumteater give eleverne nogle idéer til, hvad man kan gøre i en given situation, der opleves som mobning.


De ansattes rolle

Vi forventer, at de ansatte løbende har fokus på at opspore, om mobning finder sted. Bliver man bekendt med mobning eller optræk til noget sådant, er det den enkelte medarbejders pligt at sørge for at videregive sin viden eller mistanke til forstanderen eller medarbejderrådet.


Forældrenes rolle

I tilfælde af, at vi oplever mobning, vil forældrene til de involverede blive inddraget. Vi forventer, at forældrene gennemgår vores antimobbestrategi med deres børn inden opholdet på Langelands Efterskole.


Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner i det forebyggende arbejde?

Skolen vil i første omgang selv stå for det forebyggende arbejde.


Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel, som skyldes mobning, hos en eller flere elever?

Ved daglig kommunikation og samarbejde i lærergruppen, værelsessnakke og på lærer- fælles- og trivselsgruppemøder.


Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?

Vi melder klart ud, fra skoleårets start, at det er vigtigt, at være ærlig omkring eventuelle problemer mellem lærere/elever. Man kan altid henvende sig til en hvilken som helst lærer eller forstanderen. Det behøver ikke at være trivselslæreren. Det er i første omgang trivselslæreren, der giver denne information.


INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel forårsaget af mobning hos en eller flere elever?

Vi vil holde samtaler med de involverede elever og sørge for at følge op på disse. Forældrene vil blive inddraget.

Alle elever vil blive informeret om dette og forklaret, at det ikke er noget vi accepterer.


Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

Hvis der er tale om alvorlige tilfælde af mobning, kan vi vælge at opsige samarbejdet med den eller de pågældende elev(er) . Forældrene vil blive inddraget.


Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

Vi sikrer, at mobning ikke gentager sig, ved jævnligt at følge op på de involverede elever med samtaler og kontakt til hjemmet. Resten af elevgruppen vil, om nødvendigt, få et resume' af mobbehistoriens overordnede problemstillinger og konklusioner for at imødekomme mytedannelse.


Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Trivselslæreren vil være den primære voksne for den enkelte elev. Alternativt kan man spørge en anden lærer, som eleven har tillid til.

Næste skridt er skolens forstander.


LEDELSENS ROLLE

Skolen orienterer forældrene inden skolestart om antimobbestrategi via skolens informationsmateriale, i velkomst til 1. skoledag samt i nyhedsbreve.

Forstanderen bakker op om lærernes initiativer med aktiviteter, som en del af det forebyggende arbejde mod mobning og til at fremme elevernes sociale trivsel. Forstanderen og medarbejderen drøfter i det daglige samarbejde, på ugentlige lærermøde og til MUS-samtale samarbejdet mellem skole og trivselslærer/hjem angående elevernes trivsel.

Skolens ledelse forsøger i samarbejde med alle skolens medarbejdere at sætte en kontekst, hvor praksis mest muligt forbinder individer med hinanden i et fælles projekt, som er et trygt og udviklende fællesskab, hvor alle anerkendes som dem de er, og hvor venskaber opbygges og plejes.

Hvis konkrete problemstillinger opstår, er det medarbejderens ansvar at orientere ledelsen hurtigst muligt.

I skolens efteruddannelsespolitik har ledelsen mulighed for at prioritere ressourcer til styrkelse af de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning .

Udvikling af kompetencer benyttes også til kollegial sparring mellem lærer - lærer og lærer - forstander.

Skolens bestyrelse er bekendt med, og bakker op om skolens antimobbestrategi.

Ledelsen og medarbejderne sørger for at videreformidle kendskabet til antimobbestrategien ved information, italesættelse, ved møder og i mødet med eleverne på morgenmøder og i trivselsgruppen.

konstateres.

Både forældre, ansatte og elever er ved mistanke om mobning forpligtede til at reagere på følgende måde :

> Forældre kontakter trivselslæreren eller forstanderen.

> Ansatte kontakter forstanderen

> Elever kontakter deres trivselslærer eller forstanderen .


HANDLINGSPLAN

Hvad gør Langelands Efterskole, hvis mobning opstår?

  • 1. De involveredes forældre orienteres af trivselslærerne
  • 2. Skolens personale og forældre orienteres af trivselslæreren eller forstanderen
  • 3. Skolens forstander og de pågældende trivselslærere afholder samtale med de involverede elever og evt. forældre for at lede efter fortællinger om, hvad der er sket, udfordre hvad problemet er og kortlægge hvad ønskerne for forbedringer er.
  • 4. Forstander og lærere afholder samtaler med mobberen/mobberne. Ved flere mobbere kan afholdes gruppesamtale evt. med ekstern hjælp, hvis det skønnes hensigtsmæssigt
  • 5. Forstander og lærere afholder samtaler med den/de ramte og mobberen/mobberne evt. med deltagelse af ekstern hjælp. De involveredes forældre orienteres løbende.
  • 6. Når problemet vurderes som løst, orienteres forældregruppen
  • 7. Forstander og lærere følger løbende op, første gang senest 14 dage efter de sidste samtaler. Forældregruppen orienteres løbende under hele forløbet

OPFØLGNING

Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Vi undersøger via samtaler med eleverne til trivselsmøder og følger op på disse på lærermøder hver anden måned. Mobning vil ligeledes blive en fast del af elevernes halvårlige evaluering af skolen.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategien vil blive evalueret ved skoleårets afslutning.

Antimobbestrategi for Langelands Efterskole


FORMÅL

Igennem arbejdet med elevernes og medarbejdernes trivsel, vil vi sætte fokus på mobning mellem elever, mobning medarbejdere-elever imellem og endelig mobning mellem medarbejderne. Det er vores mål, at denne strategi skal modvirke, at der forekommer mobning på Langelands Efterskole.


Langelands Efterskoles værdigrundlag

I vores værdigrundlag skriver vi:

”I et bredt fagligt spekter lader vi især kunst, musik og teater være vore skabende mødesteder. Her vil vi inspirere til udvikling af den enkelte elevs kvaliteter og evne til at udtrykke sig.

Mødet mellem individ og fællesskab er centralt i efterskolelivet. Derfor er ligeværdighed, demokratisk ånd og samtale de klare ledetråde i vort daglige liv med hinanden.

Vi tager udgangspunkt i den folkeoplysende og almendannende skoletradition. Med nærvær i de lokale og med bevidsthed om det globale søger vi at udvikle vores skole.

Vi udfordrer det hele menneske, således at den enkelte bliver funderet i sin krop, i sit følelsesliv samt i sin evne til at vurdere, beslutte og tage initiativ.

Således hviler skolen på den enkeltes villighed og mod til at udtrykke sig skabende og undersøgende i et forpligtet fællesskab. Et fællesskab der til gengæld skal være tryghedsskabende og rummeligt.”

Ligeværdighed, rummelighed, plads til forskellighed, og at føle sig tryg og accepteret, er grundpiller i vores daglige liv på Langelands Efterskole. Mobning er uforenelig med alle vores grundholdninger, og forståelse for vigtigheden af trivsel for den enkelte elev og medarbejder ligger til grund for denne antimobbestrategi.


Hvad forstår vi ved mobning?

Udelukkelse fra fællesskabet, længerevarende eller systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en elev er elementer i mobning. Mobning handler også om at udskille og udstille en anden person, og fører til mistrivsel hos den det går ud over. Mobning er også enkelte eller gentagne handlinger, som er krænkende, grænseoverskridende og ydmygende.

Ydermere forstås handlinger, der angriber den ramtes følelser, værdighed og status ligeledes som mobning. De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, herunder via elektroniske medier.

Krænkende handlinger kan være at latterliggøre, ydmyge, håne eller nedgøre en person. Det kan også være at udstille en person negativt, direkte eller via rygtespredning. Krænkende handlinger er også at udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter. Fysisk og psykisk vold er stærkt krænkende handlinger.

Krænkende handlinger, som den ramte ikke har indflydelse på og som personen har svært ved at forsvare sig i mod. Handlinger som udviser og forstærker en ulige magtfordeling mellem den/de mobbende og den ramte.

Mobnings konsekvenser

Ud over konsekvenserne for den, der er ramt af mobning, har mobning også følgende konsekvenser:

  • Mobning kan få negative konsekvenser for det generelle fællesskab ved, at mobningen er ubehagelig at overvære.
  • Mobning flytter grænserne for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt.
  • Mobning kan anvendes strategisk i en kamp om positioner i fællesskabet.
  • Mobning kan sprede sig og ramme enhver
  • Mobning skaber utryghed
  • Mobning har negativ indflydelse på den enkeltes identitet
  • Mobning har en negativ indflydelse på fællesskabet


Mobning kan hæmmes eller fremmes

Mobning accepteres ikke på Langelands Efterskole. Langelands Efterskoles værdigrundlag hviler på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem unge, voksne og forældre. Sårende eller nedgørende sprog mellem de unge og voksne på skolen accepteres ikke, hverken verbalt, non-verbalt eller på de sociale medier.

Fremgangsmåde i arbejdet mod mobning på Langelands Efterskole

Vi vil undersøge omfanget af mobning på vores skole, ved systematisk at bringe det op på de ugentlige trivselsmøder, de ugentlige fællesmøder og ved individuelle samtaler med eleverne.

Vi vil arbejde i vekslende grupper i alle skolens fælles aktiviteter, samt i undervisningen.

Vi vil evaluere de fælles aktiviteter og følge op på elevernes oplevelser. Vi vil have mobning med på dagsordenen til trivselsmøderne og emnet vil blive bragt op på de klassemøder, der afholdes hver fjortende dag. Vi vil afholde individuelle samtaler med alle elever, minimum 4-5 gange på et år.


Elevernes rolle

Vi forventer, at eleverne henvender sig til en lærer eller anden ansat, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal agere/reagere.

Ved at fortælle eleverne om vores strategi og forventninger til dem, og ved at følge den plan vi har lagt i antimobbestrategien, vil vi lære eleverne at tackle drillerier og mobning. Vi vil sætte mobning på dagsordenen til vores fællesmøder og via forumteater give eleverne nogle idéer til, hvad man kan gøre i en given situation, der opleves som mobning.


De ansattes rolle

Vi forventer, at de ansatte løbende har fokus på at opspore, om mobning finder sted. Bliver man bekendt med mobning eller optræk til noget sådant, er det den enkelte medarbejders pligt at sørge for at videregive sin viden eller mistanke til forstanderen eller medarbejderrådet.


Forældrenes rolle

I tilfælde af, at vi oplever mobning, vil forældrene til de involverede blive inddraget. Vi forventer, at forældrene gennemgår vores antimobbestrategi med deres børn inden opholdet på Langelands Efterskole.


Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner i det forebyggende arbejde?

Skolen vil i første omgang selv stå for det forebyggende arbejde.


Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel, som skyldes mobning, hos en eller flere elever?

Ved daglig kommunikation og samarbejde i lærergruppen, værelsessnakke og på lærer- fælles- og trivselsgruppemøder.


Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?

Vi melder klart ud, fra skoleårets start, at det er vigtigt, at være ærlig omkring eventuelle problemer mellem lærere/elever. Man kan altid henvende sig til en hvilken som helst lærer eller forstanderen. Det behøver ikke at være trivselslæreren. Det er i første omgang trivselslæreren, der giver denne information.


INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel forårsaget af mobning hos en eller flere elever?

Vi vil holde samtaler med de involverede elever og sørge for at følge op på disse. Forældrene vil blive inddraget.

Alle elever vil blive informeret om dette og forklaret, at det ikke er noget vi accepterer.


Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

Hvis der er tale om alvorlige tilfælde af mobning, kan vi vælge at opsige samarbejdet med den eller de pågældende elev(er) . Forældrene vil blive inddraget.


Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

Vi sikrer, at mobning ikke gentager sig, ved jævnligt at følge op på de involverede elever med samtaler og kontakt til hjemmet. Resten af elevgruppen vil, om nødvendigt, få et resume' af mobbehistoriens overordnede problemstillinger og konklusioner for at imødekomme mytedannelse.


Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Trivselslæreren vil være den primære voksne for den enkelte elev. Alternativt kan man spørge en anden lærer, som eleven har tillid til.

Næste skridt er skolens forstander.


LEDELSENS ROLLE

Skolen orienterer forældrene inden skolestart om antimobbestrategi via skolens informationsmateriale, i velkomst til 1. skoledag samt i nyhedsbreve.

Forstanderen bakker op om lærernes initiativer med aktiviteter, som en del af det forebyggende arbejde mod mobning og til at fremme elevernes sociale trivsel. Forstanderen og medarbejderen drøfter i det daglige samarbejde, på ugentlige lærermøde og til MUS-samtale samarbejdet mellem skole og trivselslærer/hjem angående elevernes trivsel.

Skolens ledelse forsøger i samarbejde med alle skolens medarbejdere at sætte en kontekst, hvor praksis mest muligt forbinder individer med hinanden i et fælles projekt, som er et trygt og udviklende fællesskab, hvor alle anerkendes som dem de er, og hvor venskaber opbygges og plejes.

Hvis konkrete problemstillinger opstår, er det medarbejderens ansvar at orientere ledelsen hurtigst muligt.

I skolens efteruddannelsespolitik har ledelsen mulighed for at prioritere ressourcer til styrkelse af de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning .

Udvikling af kompetencer benyttes også til kollegial sparring mellem lærer - lærer og lærer - forstander.

Skolens bestyrelse er bekendt med, og bakker op om skolens antimobbestrategi.

Ledelsen og medarbejderne sørger for at videreformidle kendskabet til antimobbestrategien ved information, italesættelse, ved møder og i mødet med eleverne på morgenmøder og i trivselsgruppen.

konstateres.

Både forældre, ansatte og elever er ved mistanke om mobning forpligtede til at reagere på følgende måde :

> Forældre kontakter trivselslæreren eller forstanderen.

> Ansatte kontakter forstanderen

> Elever kontakter deres trivselslærer eller forstanderen .


HANDLINGSPLAN

Hvad gør Langelands Efterskole, hvis mobning opstår?

  • 1. De involveredes forældre orienteres af trivselslærerne
  • 2. Skolens personale og forældre orienteres af trivselslæreren eller forstanderen
  • 3. Skolens forstander og de pågældende trivselslærere afholder samtale med de involverede elever og evt. forældre for at lede efter fortællinger om, hvad der er sket, udfordre hvad problemet er og kortlægge hvad ønskerne for forbedringer er.
  • 4. Forstander og lærere afholder samtaler med mobberen/mobberne. Ved flere mobbere kan afholdes gruppesamtale evt. med ekstern hjælp, hvis det skønnes hensigtsmæssigt
  • 5. Forstander og lærere afholder samtaler med den/de ramte og mobberen/mobberne evt. med deltagelse af ekstern hjælp. De involveredes forældre orienteres løbende.
  • 6. Når problemet vurderes som løst, orienteres forældregruppen
  • 7. Forstander og lærere følger løbende op, første gang senest 14 dage efter de sidste samtaler. Forældregruppen orienteres løbende under hele forløbet

OPFØLGNING

Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?

Vi undersøger via samtaler med eleverne til trivselsmøder og følger op på disse på lærermøder hver anden måned. Mobning vil ligeledes blive en fast del af elevernes halvårlige evaluering af skolen.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategien vil blive evalueret ved skoleårets afslutning.