AKTUELT

Dette siger Erik Sigsgaard om Langelands Efterskole og om vigtigheden af at lege hele livet:

“Hvordan er der så på efterskolen?”  spurgte jeg en ven, hvis datter havde været på Langelands efterskole.

“De legede meget”, lød svaret.

Det var både lærerne og de unge, der legede, også med hinanden. Skønt at høre den historie i 2018 – og så fra en ungdomsskole. I 70-erne  kom der forundrede beskrivelser fra Færøerne, hvor tilrejsende danskere berettede om unges leg.  Det samme kendte man i Danmark til fra 1800-tallet, hvor der på landet blev holdt legestuer rundt om på gårdene.

Måske leger de stadig på Færøerne? I hvert fald gør de på Langelands efterskole. Godt nu, hvor der ikke længere leges i Kræn Jonasens skov i Vendsyssel eller på stranden i Klaksvig. Hvis det nu forholder sig sådan, at legen er barnets  (og den unges?) måde at være i verden på, men at verden ikke længere, nu hvor institutionaliseringen har beslaglagt det meste af børns og unges tid, kan rumme legen, så må institutionerne jo sikre den plads. Ellers går det ud over ikke blot deres læring, men også deres livsglæde.

Stadig flere lider af depression, ensomhed, meningstab og uudviklet muskulatur.

Så, kære forældre, søg en legende vuggestue eller dagpleje, find en børnehave, hvor de leger meget, vælg en skole, hvor lærere og elever leger udenfor, men også lige midt i ”timen” – men hvis det nu ikke rigtig er lykkedes, så er der endnu en chance: Langelands Efterskole!

Erik Sigsgaard er seminarielektor, børneforsker og tidligere folketingsmedlem. Han har skrevet utallige bøger og artikler om bl. a. opdragelse og læring”

Der er stadig plads til dig på Langelands Efterskole

Kunne du tænke dig at blive en del af en kreativ efterskole, hvor du i løbet af året kan få lov at arbejde med flere af linjefagene teater, kunst, film og musik?

Så har vi heldigvis stadig plads både i det kommende skoleår og året efter. Kom på besøg og få en grundig og engageret rundvisning, hvor vores nuværende elever blandt meget andet vil fortælle om, hvordan netop Langelands Efterskole skaber trygge og inspirerende rammer, så du kan få lov at udfolde dig og samtidig være dig selv. Bagefter får du og din familie en samtale med en af os voksne, så du har et godt grundlag for at vurdere, om det kunne være noget for dig.

Ring til kontoret på 62511183 eller udfyld en besøgsformular her på hjemmesiden. Så kontakter vi dig.

Vi glæder os til at vise dig, alt det vi har.

bog-orm