Film

På Filmlinjen fortæller vi løgnehistorier og røverhistorier. Gysere og comedy.

Leder du efter en filmefterskole i nærheden af Fyn - så kan Langelands Efterskole være lige noget for dig!

Ved at vælge filmlinjen lærer du om alt fra ide til premieren. Først arbejder vi med bundne opgaver f.eks: fokus på fortællingen, kommunikation på filmholdet, optageteknik, klippekursus, arbejdsmetode, teknisk udfordring eller lignende.

I løbet af året vil opgaverne blive mere frie, og din kreativitet og kunnen kommer på arbejde. På filmlinjen bliver dine ideer prøvet af.

Vi skal også se og analysere film - fra de første stumfilm til de nyeste biografpremierer. Vi deltager i filmfestivaler, har forskellige gæstelærere og tager også på besøg i filmverdenen.

Vi har studie, biograf, greenscreen, semiprof optageudstyr og hvad der er nødvendigt for at kunne uddanne efterskole eleverne i filmens kunst.

På Langelands Efterskole kan alle være med - engagement er vigtigere end erfaring!


Se film fra Langelands Efterskole her.