Skolekreds

Skolekreds - det folkelige bagland.

Langelands Efterskole har, ligesom alle andre frie skoler, et folkeligt bagland - en skolekreds.

Vi søger hele tiden at udvide skolekredsen og derved styrke det folkelige bagland og synliggøre skolen.

Som skolekredsmedlem bliver du inviteret til skolens kulturelle arrangementer.

Som skolekredsmedlem kan du deltage i skolens årlige generalforsamling, hvor skolen er vært ved en middag, og hvor skolens elever giver eksempler på deres talenter. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse. Bestyrelsen er skolens overordnede ledelse. Den mødes jævnligt med skolens forstander og repræsentanter for medarbejderne.

Langelands Efterskole er under stadig udvikling i forhold til at være en skole i tiden, hvor individ og fællesskan er hinandens forudsætninger.

Hvis du kunne tænke dig at være med i denne udvikling, kan du sende en anmodning om optagelse som skolekredsmedlem.

Din andmodning skal godkendes på et bestyrelsesmøde og der skal indbetales skolekredskontingent på kr. 50,00, inden optagelsen er endelig.

Ønsker du at blive medlem af skolekredsen, kan du hente anmodningsblanket her.